Vores klode hærges jævnligt af forskellige slags naturkatastrofer, og selvom katastroferne hvert år koster mange menneskeliv, er der meget lidt vi kan gøre for at forhindre eller standse naturkatastroferne. Nogle katastrofer er resultatet af den globale opvarmning men mange naturkatastrofer opstår helt uden menneskelig indgriben.
Der findes mange forskellige slags naturkatastrofer, og det er meget forskellige hvordan de hver især påvirker deres omgivelser. Generelt inddeler man gerne naturkatastroferne i tre kategorier; de klimatiske, de geologiske og de hydrologiske naturkatastrofer.
Tre typer naturkatastrofer
De klimatiske naturkatastrofer er dem, som forårsages af klimaet. Det betyder at de har med vind og vejr at gøre, og bl.a. tæller snestorm, hedebølger og orkaner. De geologiske naturkatastrofer tæller katastrofer, som har deres udspring under jordoverfladen. Det gælder først og fremmest vulkanudbrud og jordskælv. Den sidste kategori er det hydrologiske naturkatastrofer, som involverer store mængder vand. Det gælder bl.a. oversvømmelser og flodbølger.
Det er dog ikke muligt helt at adskille de tre kategorier af naturkatastrofer, da de ofte kan påvirke hinanden. F.eks. kan geologiske katastrofer med jordskælv forårsage hydrologiske naturkatastrofer i form af flodbølger. Det var præcis hvad der skete i Det Indiske Ocean i 2004, hvor et undersøisk jordskælv forudsagde en række ødelæggende tsunamier langs de sydøstasiatiske kyster. Tsunamierne ramte 11 forskellige lande, og dræbte flere tusinde mennesker. I kystområderne nåede bølgerne op i 30 meters højde.
Vi er blevet bedre til at forudsige katastroferne
I Danmark er vi ofte forskånet for naturkatastrofer på grund af vore placering på jordkloden. Der kan dog både forekomme orkaner og oversvømmelser i Danmark. Området som er placeret hvor de tektoniske plader grænser op til hinanden, har større sandsynlighed for at blive ramt af jordskælv.
Selvom det er umuligt at forhindre naturkatastroferne, så bliver vi hele tiden bedre til at forudsige hvor katastroferne vil ramme, ligesom vi kan tage vores forholdsregler når vi bygger nye huse eller laver infrastruktur. Meteorologerne er blive dygtigere til at forudsige orkaner og tornadoer, så befolkningen kan evakueres. Bygninger i udsatte dele af verden kan opføres, så de i højere grad kan modstå jordskælv, mens oversvømmelse kan afhjælpes ved diger og anden kystsikring.