For de fleste med en spiseforstyrrelse, er der flere faser man gennemgår, når det kommer til motivation for behandling. For mange handler det først om overhovedet at begynde at se på sine egne tanker og handlinger som spiseforstyrrede. Har man levet med en spiseforstyrrelse i mange år, kan dette i sig selv være en længere og krævende proces. Og mange beskriver tvivl om, hvad der er dem selv og hvad der er spiseforstyrrelsen.
Når man begynder selv at se dele af sin adfærd og tanker som spiseforstyrrede, er det dog ikke ensbetydende med, at man er motiveret for at komme af med spiseforstyrrelsen. Hos mange optræder en høj grad af ambivalens omkring selve det at skulle arbejde sig ud af spiseforstyrrelsen og endeligt sige farvel til den. Ofte kan personen opleve, at mange i omivelserne presser på for at man skal have hjælp og behandling, hvilket kan medvirke til, at ambivalensen bliver endnu stærkere. Det bliver her afgørende, at personen finder frem til sin egen motivation for at ville komme af med spiseforstyrrelsen.
Ambivalensen ses ofte mere udbredt ved anoreksi end ved andre spiseforstyrrelser, hvilket kan hænge sammen med, at anoreksi og tyndhed ofte høster anerkendelse fra omgivelserne og i højere grad bliver en del af identitetsdannelsen. Fordelene ved at slippe af med anoreksien er derfor ikke altid lige så tydelige som fordelene ved at fastholde den.
Hvorfor overvejelsesbehandling
Forskningen på området viser, at en måde at begynde at finde frem til sin egen motivation er gennem Motivational Enhancement Therapy – også kaldet overvejelsesbehandling. Kompetencecenter for Spiseforstyrrelser tilbyder overvejelsesbehandling enten individuelt eller i gruppe
Når der er ambivalens, er man ikke klar til handlingsændrende behandlingsprogrammer. Og når det handler om spiseforstyrrelser, så kan et handlingsorienteret behandlingsprogram ofte risikere at styrke både ambivalens og spiseforstyrrelse snarere end det modsatte.
Det afgørende i overvejelsesbehandling er at finde frem til, hvad modstanden er udtryk for. Og hvad det at holde fast i spiseforstyrrelsen er et håb og et ønske om. At finde frem til de underliggende drømme og håb om livet og tilværelsen. Alt for ofte overses dette vigtige arbejde fra behandlingens side, fordi konfrontationen med personens lidelse eller de store bekymringer hos de nærmeste forledes til at forcere forandring
Formål og Indhold i selve overvejelsesbehandlingen
Målet med overvejelsesbehandlingen er at bistå personen i selv at tage en beslutning om forandring baseret på indre motivation. Det er altså personen selv – og dikke behandleren – der skal formulere de gode argumenter for forandring. Processen der leder hen til dette er, at behandleren lægger op til især at tale om meningen bag og fordelene ved at have en spiseforstyrrelse. Logikken bag dette er, at vi som mennesker i udgangspunktet har behov for at blive mødt og forstået i alle de gode grunde til, hvorfor vi gør som vi gør, før vi kan give slip på en given adfær. Personen skal af sig selv komme ind på ulemper ved spiseforstyrrelsen og fordele ved forandring. Det er ikke behandlerens opgave. Terapeutens har ikke til opgave at overtale personen til forandring, men samtidig er det vigtigt, at terapeuten er ærlig og åben omkring, hvor alvorlig den fyiologiske tilstand er med kognitive og fysiologiske konsekvenser og at det ikke er muligt på sigt at komme af med sin spiseforstyrrelse, medmindre man ændrer på konkret adfærd.
Overvejelsesforløbet, der typisk strækker sig over 3 til 5 samtaler består af øvelser og samtaler der undersøger og kortlægger flere forskellige aspekter af det at have en spiseforstyrrelse.
Hvilke håb og frygtscenarier knytter sig til det at begynde at tale med professionelle om spiseforstyrrelsen. Hvad er historien om spiseforstyrrelsen ift. personens livshistorie og problemernes historie. Hvordan spiseforstyrrelsen både kan forstås som en ven, der har hjulpet med at tackle problemer i livet, men også som en fjende, der i sig selv skaber problemer og forstyrrelser i livet. Hvilken rolle har spiseforstyrrelsen ift. ens relationer til andre mennesker, fordele og ulemper. Efter behov og ønsker kan også inddrages øvelser, hvor der males et portræt af spiseforstyrrelsen eller hvor der stilles skarpt på samfundets rolle med fx reklamers og mediernes påvirkning. Fokus skal også være på højere værdier og mål i livet for at fjerne fokus på spiseforstyrrelsens ensidige fokus på mad, krop og vægt.
Kompetencecenter for spiseforstyrrelser
Kompetencecenter for spiseforstyrrelser er etableret af tidligere behandlere fra Psykoterapeutisk Center Stolpegård i Gentofte og Rigshospitalets Anoreksiklinik. Kompetencecentret ledes af psykolog Birgitte Hartvig Schousboe og klinisk diætist Lene Kiib Hecht, begge med mange års ledelseserfaring fra Region Hovedstadens Psykiatri.
Behandlerteamet består af autoriseret sundhedspersonale som psykologer, sygeplejersker, kliniske diætister, jordemoder, speciallæge i psykiatri og fysioterapeut.
Vi behandler alle typer af spiseforstyrrelser – ofte i kombination med angst, OCD, traumer og depression, og vi har særlig viden om spiseforstyrrelser i relation til graviditet, diabetes, PCO og bariatrisk kirurgi.
Vi kombinerer lang erfaring fra psykiatrien med den nyeste viden og tilbyder udredning, behandling, rådgivning, undervisning og supervision.
Det er vigtigt for os at møde vores patienter med respekt for deres levede erfaringer og viden om sig selv. Vi mener, at patienterne er eksperter i eget liv, og at vi med vores tværfaglige kompetencer hjælper dem til at skabe øget frihed, selvstændighed og handlekraft til at møde livet og fremtiden fra et styrket ståsted.