Lige flyttet hjemmefra? Disse vigtige ting skal du huske
Man er lige pludselig for alvor blevet voksen, når man flytter hjemmefra. Og at være voksen kræver en masse ansvar. Problemet er, at man altså ikke lærer i skolen, hvordan man egentlig lever voksenlivet. Ved du fx, hvad en indboforsikring er? Og kan man få en billig indboforsikring? Bare tag det roligt, her får du hjælp til de vigtigste ting, som du skal huske, når du flytter hjemmefra for første gang.
Forsikringer er altid vigtige – men især nu
Mens du har boet hjemme, har dine forældre højst sandsynligt stået for alle dine forsikringer. Men den tid er hermed slut. Nu skal du selv sætte dig ind i, hvordan forsikringsverdenen egentlig fungerer. Den nye type forsikring, som du vil blive præsenteret for i forbindelse med dit eget nye hjem, er en indboforsikring. Selv en billig indboforsikring dækker over mange vigtige ting i hverdagen. Hvis din cykel fx bliver stjålet, er det indboforsikringen, der bliver en vigtig hjælp for dig. Som studerende har langt de fleste ikke ret mange penge at gøre godt med, så i nødstilfælde, såsom en stjålet cykel, bliver en indboforsikring faktisk en livsvigtig investering.
Men indboforsikringen dækker altså også i tilfælde af tyveri og skader i hjemmet, og disse ting kan jo også hurtigt blive dyre omgange. Heldigvis kan du nemt som ung og studerende få en billig indboforsikring. Men husk endelig, at der også er mange andre vigtige forsikringer: ulykkesforsikring, rejseforsikring, osv. Tag en snak med din forsikringsmand- eller dame.
Få styr på dine udgifter – læg et budget
Nu skal du lige pludselig til at betale for eksempelvis indboforsikring og alle de andre forsikringer. Du gør også klogt i at blive medlem af en fagforening og en a-kasse – dette kan vel at mærke gøres ganske billigt som studerende. Mange firmaer tilbyder faktisk disse ting helt gratis eller til en slik. Men uanset er der regninger, som skal betales hver måned. Du står også pludselig med en husleje.
Heldigvis får du dog også en højere SU. Det kan ikke desto mindre være svært at finde et overblik over alle de nye former for regninger og betalinger. Du kan derfor med fordel lægge dig et budget, hvor du udregner hvilke faste udgifter, du kommer til at have. Forsikringer betaler du fx typisk kun halvårligt eller årligt, så du skal være forberedt på, at i denne faste måned vil du lige pludselig have store udgifter sammenlignet med normalt.
Rengøring er vigtigt
Når du flytter hjemmefra i lejebolig, har du lige pludselig meget mere areal, der skal rengøres. Det er måske fedt lige pludselig selv at kunne styre rengøringen, men det kan også være fristende ikke lige at få det gjort. Mange hjemmeboende er ikke vant til at rengøre sådan nogle ting såsom køkken, bad og toilet. Men det er meget vigtigt at få gjort, da der samler sig mange bakterier lige netop de her steder. Her er det altså okay at bruge mor eller far. De har gjort det i mange år og ved, hvordan dette bedst gøres.