At øge boligens værdi gennem energivenlige forbedringer er noget, der virkelig kan betale sig. Ikke bare at tale om besparelser på din energiregning, kan forbedringer på området i det hele taget også hjælpe på at gøre din bolig så grøn og miljøvenlig som muligt. Bor du i en ældre bolig, er der mange forskellige tiltag du kan bevæge dig ud i, der på sigt giver økonomiske fordele, øget komfort og ikke mindst et mere bæredygtigt energiforbrug.
Er isolering i topform?
Når vi taler om at minimere varmetab og sikre et sundt indeklima, er isolering af ydervægge og loft et af de første skridt på vejen. Det er en forbedring, der kan mærkes både i din pengepung og på din boligs værdi. For at sikre den bedste effekt er det vigtigt at vælge de rigtige isoleringsmaterialer.
Isoleringsmaterialet er afgørende for, hvor effektiv din isolering bliver. Der findes mange typer, men de mest almindelige er mineraluld, glasuld, skumisolering og papirisolering.
- Mineraluld og glasuld isolerer både godt, men også har lydisolerende egenskaber.
- Skumisolering, fx polystyren eller polyurethan, har en høj isoleringsevne. Dog er skumisolering dyrere end andre materialer og mindre miljøvenligt.
- Papirisolering, som ofte er lavet af genbrugsmaterialer, er både et miljøvenligt valg, blandt de billigste materialer, og har en rigtig god isolerende egenskab.
Med effektiv isolering kan du reducere varmetabet med helt op til 35 %, hvilket kan betyde en betydelig besparelse på din varmeregning
Udskiftning af vinduer og døre – Spar energi og skab værdi
Udskiftning af vinduer og døre er en forbedring, der kan have stor indflydelse på energiforbruget i hjemmet. Er dine nuværende installationer gamle og slidt, kan en udskiftning af vinduer og døre forbedre din boligværdi, og generelt øge komforten i dit hjem. Med en udskiftning af vinduer og døre, er det en god ide at vælge energieffektive løsninger.
De er som regel også de dyreste løsninger, men det er et valg du kommer til at være glad for, på sigt. Med en kompakt udskiftning af vinduer og døre, holder dit hjem langt bedre på varmen, så den varme luft i svære grad siver ud af din bolig.
En tilgang til dette, er bl.a. mere massive døre, der holder tæt i hjemmet. Det samme gælder for vinduerne, hvor du med fordel kan investere i to eller tredobbelte ruder. Dobbeltglas er i mange boliger standarden, da de består af to lag glas med en luftspalte imellem, der reducerer varmetab. Tredobbelte ruder er endnu mere effektive og er især velegnede i hjem, hvor der ønskes maksimal varmebevaring.
Mens en gennemført udskiftning af vinduer og døre af høj kvalitet kan være dyrt, vil du på sigt være glad for beslutningen. Nogle oplever endda med en god udskiftning af vinduer og døre, at de knap nok behøver at tænde for varmen i de kolde måneder, da isoleringsevnen er så god.
Anskaf dig det rigtige varmeanlæg
Når det kommer til effektiv opvarmning, kan det være en fordel at opgradere boligens varmeanlæg. Installation af varmepumper er en moderne løsning, der kan reducere energiforbruget markant.
Der findes forskellige typer varmepumper, der passer til forskellige behov. Varmepumper er energieffektive varmekilder og findes i flere varianter, der har til formål at opfylde forskellige formål.
- Luft til vand-varmepumper – Disse pumper udnytter energien i udeluften til at opvarme vandet i centralvarmeanlægget, og de kan anvendes som primær varmekilde i hjemmet.
- Jordvarme – Jordvarmepumper udnytter jordens konstante temperatur og er meget effektive, men kræver et større areal og anlægsarbejde, da der skal graves slanger ned i jorden.
- Luft til luft-varmepumper – Disse pumper opvarmer luften direkte og er en god løsning til mindre boliger eller sommerhuse. De er også billigere at installere.
Varmepumper kan reducere varmeudgifterne betydeligt, især sammenlignet med olie- eller gasfyr. En luft til vand-varmepumpe kan i nogle tilfælde halvere varmeregningen, hvilket kan gøre investeringen utrolig attraktiv.