En af de store syndere når det kommer til bæredygtighed, er menneskets overforbrug. Det skal ikke lyde som, at overforbrug er nøglen til de miljømæssige problemer, for det er de ikke. Der ligger mange faktorer ind under de problemer vi oplever i dag med miljøet. Dog kan man sige, at overforbrug ikke ligefrem hjælper mod et bedre miljø. Vi kigger derfor i denne artikel på tips man kan huske til næste gang man går på indkøb. Brug dem som inspiration eller direkte implementering i dine indkøbsvaner.
Mad og drikke
Når man går ind i en dagligvarebutik og er på udkig efter mad, kan det være en rigtig god ide at undersøge om varerne er miljømærket. På denne måde kan man være sikker på at de varer man køber, er gået igennem en process der er mere skånsom for miljøet. Ofte er disse varer en krone eller to dyrere end de billige varianter, men det sparer en del på naturen, hvis man ofrer disse ekstra kroner. Man kan faktisk også købe bæredygtig alkohol, så næste gang du skal holde en lille fest, eller inviterer på middag kan du sagtens overveje en bæredygtig rødvin, eller lignende.
Rengøring
Når det kommer til rengøring, kan mange af de gængse produkter man bruger i hverdagen, være ekstremt skadelige for miljøet. Her kan det være en god ide at kigge efter svanemærket. Sørger man for at købe varer med mærket, kan man derfor sikre sig at det man hælder i vasken / toilettet ikke skader miljøet.
El artikler
Helt enkelt, så kan en god måde være at beholde sin mobil eller computer et år eller to mere, før man skifter den til en ny. Det kan være svært for mange at ikke skulle udskifte, når computeren eller mobilen er begyndt at være en smule langsom. Dog kan det spare en del på miljøet.