Refusion er en ordning indført af staten for at fremme den grønne omstilling og gøre det mere økonomisk fordelagtigt at oplade elbiler. Når du betaler for strøm, er prisen sammensat af flere elementer: den rene elpris, transport, diverse gebyrer og ikke mindst en betydelig afgift til staten. Afgiften udgør faktisk den største del af den samlede pris.
For el, der bruges til at oplade elbiler, har staten imidlertid indført en refusionsordning, hvor du kan få en del af denne afgift tilbagebetalt. Formålet er at gøre det billigere at køre elbil og dermed motivere flere til at vælge elektrisk transport. Refusionen gør opladningen væsentligt billigere og understøtter dermed en bredere brug af elbiler som en del af den grønne omstilling.
Du kan dog ikke selv søge om refusion. For at benytte ordningen skal du have et firma, som for eksempel Take Charge, til at håndtere ansøgningen for dig. Vi sørger for, at refusionen bliver ansøgt korrekt og sikrer dermed, at du opnår den økonomiske fordel, der følger med tilbagebetalingen af afgiften.
Refusionsordningen er blevet forlænget af Folketinget og gælder nu frem til udgangen af 2030. Det betyder, at hvis du har en ladestander og et abonnement hos os, kan du oplade din elbil til en meget lav pris i hele dette årti. Den rene elpris udgør nemlig kun en lille del af din samlede omkostning – afgiften er normalt den største del – men med refusion kan du drastisk reducere denne udgift og spare penge på opladning.
Her kommer der et eksempel, En bruger kører 25.000 km årligt. Bilen kører 4,5 km per kWh. Når abonnementet er betalt, har kunden sparet 3000 kr som udbetales direkte til kontoen. Det er simpelt og nemt og du skal som kunde ikke gøre noget som helst selv. Alting sker helt automatisk, så du kan nyde din elbil og ladestander.