Hvilken gulvtype skal jeg vælge?

//

Skal du vælge nyt gulv til et eller flere rum i boligen, men er du i tvivl? Så er du landet det rette sted. Vi gennemgår nemlig her nogle af de mest populære gulvtyper, så du kan finde det helt rigtige gulv til din bolig.

Polyurethan gulv

Polyurethan gulv vinder frem i både skoler, institutioner, erhverv og private hjem – og det er der faktisk mange gode grunde til. Det er relativt billigt pr. kvadratmeter, fås i mange farver, motiver og mønstre, holder længe og er UV-resistent. Materialet er også kendt for at være slidstærkt og stødabsorberende, så det er et behageligt gulv at gå på. Det er også rengøringsvenligt, da der ikke er hverken revner, huller eller sprækker. Polyurethan er dog ikke et gulv, man kan lægge selv. Der er altså behov for professionel hjælp, hvis du vil have et polyurethan gulv.

Betongulv

Betongulvet er et råt og tidløst gulv, som passer perfekt ind i den nordiske indretning. Det giver nemlig en ensartet og ubrudt overflade, som gør indretningen nem. Beton er noget af det mest slidstærke materiale, der findes – og så findes det i mange forskellige udtryk, afhængig af overfladebehandlingen, f.eks. mat, poleret, rå, skinnende og farvet. Betongulvet har dog en meget hård overflade, som kan føles meget hård at gå og stå på. Når du først har et betongulv, er det meget svært at fortryde igen, og det er udelukkende en opgave for professionelle at lægge.

Epoxygulv

Epoxygulvet er blevet et populært valg i de danske hjem, og det er på grund af alle dets fordele. Det er et fugefrit gulv, som derfor giver en rengøringsvenlig overflade. Det er også skridsikkert, så du skal ikke være bange for at gå i strømpefødder. Det er også et meget modstandsdygtigt gulv, så du skal ikke være bange for mærker efter møbler. Sidst men ikke mindst kan det også fås i lige de farver og mønstre, som du vil have – så du kan skræddersy dit gulv ned til mindste detalje. Et epoxygulv er dog – ligesom polyurethan og beton – ikke et gulv, du kan lægge selv. Det er også et gulv, der er meget tidskrævende at lægge.

Har du forelsket dig i en af disse gulvtyper? Hos Epoxy Design & Industri kan du få hjælp til lige det gulv, du gerne vil have. Du kan skræddersy dit gulv helt ned til mindste detalje, så dit gulv kommer til at passe til din indretning og dine behov.