I fremtiden skal du sortere uldgarn og meget mere

//

Det er vigtigt at sortere dit affald ordentligt, så en så stor del af det som muligt kan genanvendes. I de fleste kommuner har der i de seneste mange år været affaldssortering. Man har kunne sortere sit affald i 3 forskellige kategorier. Metal/glas/plast, pap og restaffald. Der er dog sket meget indenfor genbrugs- og genanvendelsesverdenen i løbet af de seneste år og i takt med at der er kommet mere og mere fokus på miljøet. Derfor skal vi i fremtiden til at sortere endnu mere og der skal sorteres endnu mere ”specifikt” og i mange flere kategorier.

Hvad skal sorteres?

Dine tekstiler som f.eks. tøj, håndklæder og uldgarn skal sorteres fra dit restaffald. Dine madvarekartoner skal sorteres fra almindelig pap. Dit metal, glas og plast skal fremover sorteres hver for sig og altså ikke puttes i samme skraldespand, som man gør det nu til dags. Det sætter altså større krav til dig og dine sorteringsevner, men alt sammen til gode for klimaet.

I nogle kommuner er den nye gennemgribende affaldssortering allerede begyndt. Man kan dog endnu ikke sortere sit tekstilaffald (som førnævnte uldgarn eller tøj). Dette vil første blive en mulighed i 2023. Noget som mange formentlig vil glæder sig over, er at man også kan sortere ’farligt affald’. Her har man tit skulle en tur på lossepladsen, for at komme af med ting som rengøringsprodukter, olierester, spraydåser og mere i den dur.

En anden rigtig positiv ting ved den nye affaldssortering er, at man også skal til at sortere madaffald for sig. Madaffald har nemlig rigtig høj værdi – tro det eller ej. Det kan bruges til biogas, kompost og flydende gødning til landmænd. Madaffald kan være alt fra kaffefiltre og teposer til æggeskaller, afskårne blomster og krydderurter og selvfølgelig mad i alle mulige afskygninger – inklusive mad med mug på.

Er du i tvivl om hvordan du skal sortere dit affald, kan du altid besøge miljøstyrelsens hjemmeside.