Racercyklens udvikling: Fra tung og klodset til aerodynamisk ingeniørkunst

//

Det er mere end 150 år siden, at de første cykler, der specifikt var tiltænkt væddeløb, så dagens lys. Takket være menneskelig ingeniørkunst og nysgerrighed, er der i løbet af den periode sket nogle enorme udviklingsmæssige landvindinger, der har gjort racercyklen til den aerodynamiske fartmaskine, vi kender i dag. Vi vil her se på nogle af de væsentligste teknologiske udviklinger i løbet af det sidste halvandet århundrede.

De første racercykler blev skabt i slutningen af 1800-tallet og var egentlig blot modificerede versioner af eksisterende turcykler. Disse tidlige racercykler blev udstyret med tungere rammer og gafler og stærkere hjul og dæk, så de kunne holde til at blive kørt hårdere end en gængs cykel tillod dengang. Og så skete der ellers ikke den store udvikling før vi kom op i det 20. århundrede, hvor udviklingen for alvor tog fart.

1900’erne: Gear gør det muligt at erobre nyt terræn

Selvom navgearet har eksisteret siden 1870, er det først i starten af 1900-tallet, at det bliver anvendt bredt på racercykler. Det giver rytterne helt nyt muligheder for at bestige kuperet terræn og høje bjerge, som ikke har været muligt med kun et enkelt gear til rådighed.

1910’erne: En ny kæde giver mere fart

Det første store gennembrud kom i 1911, da en ingeniør ved navn Oscar Wastyn udviklede en ny type kæde, der reducerede friktionen med 30%. Dette gjorde det betydeligt lettere at træde i pedalerne og gjorde det muligt for cyklisterne at køre hurtigere end nogensinde før. I de følgende år byggede andre ingeniører videre på Wastyns arbejde for at reducere friktionen og vægten yderligere.

1930’erne: Jo mindre luftmodstand, jo højere fart

Den næste store udvikling kom i 1930’erne, da rytterne begyndte at bruge mindre hjul på deres racercykler. Det gjorde cyklerne lettere og mere manøvredygtige og reducerede også luftmodstanden. Samtidig introduceredes slangedækket, som er både lettere og giver mindre rullemodstand end de traditionelle dæk, man hidtil havde brugt, hvilket gør dem ideelle til brug på racercykler.

Det er også i denne periode, hvor vi for alvor ser aerodynamik tænkt ind i designet af cyklen. Det klassiske gedebukkestyr tages i bred anvendelse, da det giver rytteren langt mindre luftmodstand på cyklen og dermed højere fart.

1950’erne: Racercyklen bliver lettere

Midt i forrige århundred indså ingeniørerne, at de kunne gøre cyklen meget lettere ved at lave rammens rør af aluminium i stedet for stål. Aluminium vejer langt mindre end stål, men er til gengæld både dyrere og mere tilbøjeligt til at gå i stykker.

1970’erne: Den moderne racercykel fødes

I 70’erne eksperimenteres der intensivt med forbedring af racercyklens aerodynamiske design, hvilket fører til nogle radikale ændringer af cyklen, som man ellers havde lært den at kende. Takket være innovationer som titaniumrammer og skivehjul bliver racercyklen hurtigere end nogensinde før. Mange af disse teknologier ses stadig i anvendelse i dag i hyperoptimerede udgaver.

I løbet af de sidste 50 år har man primært optimeret på eksisterende teknologi, men letvægtsrammer og komponenter af kulfiber, skivebremser og elektroniske gearskift er blandt de seneste opfindelser, som har gjort racercyklen til den fartmaskine, vi nu kender. I dag er der faktisk meget lidt, der adskiller en racercykel på topniveau fra en almindelig produktionsmodel; den største forskel ligger i rytterens evne til at udnytte dens potentiale. Hvis du er på jagt efter en ny racercykel, så kig forbi Bikeland, hvor du finder et stort udvalg af moderne racercykler på tilbud. Når du drøner afsted på din nye racercykel, så husk på alle de teknologiske landvindinger, der i løbet af de sidste 150 år har gjort din cykel til det den er i dag.